Dansk fjerkræ - ude og hjemme

Læs mere om handlen med dansk fjerkræ og noget om halal.

Eksport

Fra 1970erne og frem til midt i 1990erne var en stor del af den danske eksport af kyllinger baseret på eksport af hele frosne kyllinger til Mellemøsten. Konkurrencen fra især Brasilien gjorde det dog med tiden svært for de danske fjerkræslagterier at bevare deres position på dette marked. Der er dog fortsat en succesfuld eksport af dansk fjerkrækonserves til regionen.

Til gengæld betød den målrettede danske salmonellabekæmpelse, at Danmark som et af de eneste lande fik mulighed for at kunne eksportere til Sverige. Sverige er i dag det vigtigste eksportmarked for de danske fjerkræslagterier, men Danmark har også eksport til de øvrige EU lande. Her er Storbritannien, Tyskland og Letland vigtige markeder. Selv til den europæiske storproducent af fjerkrækød, Frankrig, har de danske fjerkræslagterier kunne eksportere.

Blandt landene udenfor EU er især de asiatiske lande, Malaysia, Sydkorea og Hong Kong vigtige, og der er en begrænset eksport til Vietnam. De danske fjerkræslagterier er interesserede i at udvide eksporten til Asien, og der arbejdes derfor på at få adgang til det kinesiske og indonesiske marked.

Foruden eksport af kød og kødprodukter, er der en anden type eksport i form af de landmænd, der sender deres fjerkræ til slagtning i udlandet. Foruden de danskproducerede ænder og kalkuner sender danske landmænd årligt ca. 10 mio. kyllinger til slagtning syd for grænsen (2010).


Import

Da der ikke længere slagtes ænder, gæs og kalkuner i Danmark på de store fjerkræslagterier, må disse importeres. En del af de ænder, der importeres, er dog dansk opdrættede, og herefter slagtet i Tyskland. Der importeres årligt ca. 6.000 tons ande- og gåsekød, og omkring 12.500 tons kalkun (2010).

En mindre del af det kalkunkød, der importeres, er ikke til human konsum, men anvendes i dyrefoder-industrien. Importen af høns og kyllinger ligger stabilt på ca. 27.000 tons. Importen kommer primært fra Tyskland og andre EU lande.

Importen af forarbejdet fjerkræ, primært kylling, har i de senere år været i kraftig vækst. Denne kategori omfatter bl.a. pålæg og andre kogte og stegte produkter. Produkterne er som regel fremstillet i Tyskland eller et andet EU land, men på basis af råvarer fra Brasilien eller Thailand.


Halal

Slagtning af kyllinger i Danmark sker efter reglerne i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 583 af 6.6.2007 om slagtning og aflivning af dyr. Det betyder, at kyllingerne bedøves før slagtning, hvorefter de bliver slagtet.

På de store danske fjerkræslagterier er processen følgende: Før slagtning bedøves kyllingerne i et strømførende vandbad, hvorefter de slagtes med en slagtemaskine. En dyrlæge fra Fødevarestyrelsen fører kontrol med, at bedøvelsen er effektiv.

Når kyllingerne slagtes med en slagtemaskine siger reglerne, at der skal stå en person og overvåge slagtningen. Denne persons primære opgave er at sikre, at kyllinger, der af en eller anden grund ikke er blevet slagtet i maskinen, i stedet bliver slagtet med en almindelig kniv. På mindre fjerkræslagterier anvendes der ikke slagtemaskine, så her slagtes alle kyllingerne manuelt.

Når den person, der overvåger eller foretager slagtningen, er godkendt af Islamisk Kulturcenter som halal-slagter, er slagtningen en halal-slagtning. Halal-slagterne har to praktiske opgaver i forbindelse med halalslagtningen. De skal dels med mellemrum kontrollere, at kyllingerne udelukkende bedøves og ikke aflives under bedøvelsen, og dels skal de underskrive de særlige halal-eksportcertifikater, der anvendes ved eksport til muslimske lande.

Ca. 99 % af de kyllinger, der slagtes i Danmark, slagtes på fjerkræslagterier, der er godkendt til halal-slagtning af Islamisk Kulturcenter og Muslim World League i København. Da der med hensyn til bedøvelsen og slagtningen i praksis ikke er forskel på halal og ikke-halal, foretages alle slagtninger som halal.


Hvorfor halal?

Da man på slagtetidspunktet ikke ved, på hvilket marked kyllingen, eller udskæringerne, skal sælges, vil det være meget vanskeligt rent logistisk at håndtere både halal og ikke-halal på samme slagteri. Dette ville også indebære en omfattende sortering af de enkelte kødstykker. Ved at slagte alle kyllinger halal undgås dette - i praksis - umulige sorteringsarbejde.

Der findes i Danmark en række helt små fjerkræslagterier. På disse virksomheder foretages der ikke halal-slagtning.